Garngraffiti – den nye dille

Garngraffiti eller som det hedder på engelsk – yarnbombing, er ikke et fænomen vi har set specielt meget til i Danmark. Derimod er det den helt store dille i lande som USA, England og Holland, hvor du kan det alle mulige steder og ikke bare i de store byer, men også i de mindre flækker langt ude på landet – hvor du mindst forventer at møde sådan et fænomen.

Nu er dette internationale fænomen så begyndt at komme til Danmark, det har ihvertfald ramt Sønderjylland – nærmere betegnet Vejen. Her har byen i forbindelse med deres kulturarrangementer afsat uge 35 til at få gang i strikke- og hæklepindene og kreere en masse sjove kreationer til byens gader og stræder.

Hvad er så yarnbombing ?

Yarnbombing som det oprindeligt hedder, går i al sin enkelhed ud på at dekorere ting og elementer i gadebilledet med strikkede og hæklede stykker i alle mulige farver og mønstre. Fantasien kender ingen grænser her.

De første dekorationer på denne måde fandt sted i Holland i 2004, hvor det hurtigt bredte sig til USA og så gik det ellers hurtigt i resten af verden – undtagen da lige Danmark, som har været noget sløve i optrækket med at tage denne fantastiske trend til sig – men nu er det enedlig ved at ske. Moderen – hvis man kan kalde hende det, til den egentlige dille i USA hedder Magda Sayeg, som fandt på at strikke et cover til dørhåndtaget til sin butik – kunderne skulle jo have lidt sjovt at se på og så var det samtidig også praktisk for det varmede om vinteren.

En rigtig sjov ide som siden har bredt sig til at beklæde træer, bænke, gadeskilte og endda små biler. Supersjov og fantastisk trend som giver et dejligt farvespræl i gadebilledet – så lad det endelig brede sig meget mere.

Garngraffiti-minibil

Bliv inspireret

Back to top button