Islandske strikkedage på Nordatlantens Brygge

Islandske strikkedage på Nordatlantens Brygge

I weekenden 12. og 13. september 2015 var der Islandske Strikkedage i København, nærmere bestemt på Nordatlantens Brygge hvor også Islands Ambassade holder til.

Vi besøgte arrangementet om lørdagen, og efter at have kigget rundt blandt de fremmødte designere og garnproducenter var det tid til at høre nogle af de mange spændende indslag fra blandt andet Ljómalind som består af Anna Dröfn, Sigrún og Rósa som designer opskrifter i både uld- og kaningarn, fra eget spinderi.

Efterfølgende blev det til indlæg fra Helen Magnusson – en fransk kvinde som droppede sin advokat-karriere og nu er bosiddende på Island hvor hun designer fantastisk strik med et moderne præg på de klassiske mønstre. Og som gerne går på opdagelse for at finde nye mønstre og inspiration i den islandske natur.

Dagens sidste indlæg for os var af Tíbrá, hvor Bergrós Kjartansdóttir designer strik og strikkekits, derudover har hun fået den smarte ide at lave udflugter hvor deltagerne kommer på opdagelse i den flotte islandske natur samtidig med at de får en helt unik oplevelse med at strikke ude i naturen.

Efter en dag med garn, inspiration og hovedet fyldt med ideer, og ikke mindst en del nyindkøbt islandsk garn så gik turen hjemad for at lade dagens oplevelser og indtryk bundfælde sig over en kop friskbrygget kaffe.

Her er nogle af indtrykkene fra lørdagens strikke-arrangement.

Island1

Island2

Island3