Oppefra og ned eller omvendt ?

Et spørgsmål som mange strikkere nok stiller sig selv når de skal finde en opskrift på det næste strikkeprojekt eller måske allerede har fundet den næste opskrift. Det drejer sig om der skal strikkes på den traditionelle måde, hvor der startes nedefra og strikkes opefter for at slutte med skuldre og hals, eller derimod om der skal anvendes en teknik som er blevet meget populær på det sidste – nemlig at starte oppefra og så strikke nedad.

En stor del af de strikke-opskrifter som bliver udviklet for tiden og som er superpopulære er netop strikket oppefra og ned, fordi du som strikker slipper for at sidde med et stort antal masker på pindene. Samt ikke mindst slipper for at kæmpe med den færdigstrikkede del af arbejdet som hurtigt bliver stort at sidde med når det både er for- og bagstykke samt også lige to ærmer.

Jeg skal blankt indrømme, at jeg hører til blandt dem som strikker nedefra og op – det har jeg lært dengang jeg startede med at strikke og det har bare hængt ved siden da. Jeg har ofte tænkt på at nu er det vist på tide at jeg prøver at strikke oppefra og ned, meeen jeg ender alligevel med at strikke det jeg kender nemlig nedefra og op. Selv når jeg strikker til andre og finder en model som strikkes oppefra, så vender jeg bare opskriften om og får regnet den om så den kan strikkes nedefra istedet – med samme resultat.

Det med strikkeretning, er nok en religion for mange hvor det for andre mere handler om at det er man vant til og derved føles det meget nemmere. Ligesom det når vi lærer at køre bil i Europa, så kan det at køre i den modsatte side af vejen i England virke meget uoverskueligt.

Bliv inspireret

Back to top button