Garnnøgle - for de kreative hænder
  • Home
  • Inspiration
    • Garn & Pinde
    • Tips & Ideer
  • Blog
  • Håndarbejdsskole
    • Lær at strikke
    • Lær at hækle
    • Størrelsestabel til sokker
  • Opskrifter
    • Til baby og børn
    • Til kvinder
    • Til mænd
    • Til hjemmet
    • Legetøj
    • Sokker
    • Strik i store størrelser
  • Indkøbsguide
    • Online garnshops
    • Bøger
  • Shop
Home
Inspiration
    Garn & Pinde
    Tips & Ideer
Blog
Håndarbejdsskole
    Lær at strikke
    Lær at hækle
    Størrelsestabel til sokker
Opskrifter
    Til baby og børn
    Til kvinder
    Til mænd
    Til hjemmet
    Legetøj
    Sokker
    Strik i store størrelser
Indkøbsguide
    Online garnshops
    Bøger
Shop
Garnnøgle - for de kreative hænder
  • Home
  • Inspiration
    • Garn & Pinde
    • Tips & Ideer
  • Blog
  • Håndarbejdsskole
    • Lær at strikke
    • Lær at hækle
    • Størrelsestabel til sokker
  • Opskrifter
    • Til baby og børn
    • Til kvinder
    • Til mænd
    • Til hjemmet
    • Legetøj
    • Sokker
    • Strik i store størrelser
  • Indkøbsguide
    • Online garnshops
    • Bøger
  • Shop
Til kvinder

Farveglade striber

maj 8, 2016 af garnnogle Ingen kommentarer

Denne bluse var ikke planlagt på nogen måde, men er resultatet af en impulsiv ide og garn i de forskellige farver. Så var der pludselig ikke så langt til at ideen med en stribet bluse opstod, faktisk var garnet købt til andre strikkeprojekter.

En lun bluse til kølige dage, kan bruges både på jobbet samt i fritiden til et par jeans.

Størrelse: 40/42 (L)
Materialer: 3 nøgler pink a 50 gr uld, 2 nøgler karrygul, 2 nøgler koksgrå, 2 nøgler mørkelilla Woolbutt Innsbruck
Pinde: rundpind nr. 4 og 4,5 – 80 cm samt alm. pinde nr. 4 og 4,5
Strikkefasthed: 23 masker = 10 cm

For- og bagstykke:
Slå 240 masker op med pink på rundpind nr. 4 og strik rundt for rib – 2 ret, 2 vrang for 3 cm. Skift herefter til pinde nr. 4,5 og skift til farven sennep. Fortsæt med striber for:

*Sennep – 14 pinde, lilla – 14 pinde, grå – 14 pinde, pink – 14 pinde* – gentag fra * til *.

Når arbejdet måler 40 cm, sættes 1 markør i hver side efter 120 masker – bunden af ærmegabet. På næste pind lukkes af for 4 masker på hver side af markøren. Læg arbejdet til side mens ærmerne strikkes.

Ærmer:

Ærmet strikkes frem og tilbage.
På pinde 4 slåes 54 masker op med pink og der strikkes 3 cm rib – 2 ret, 2 vrang.

Skift til pinde nr. 4,5 og fortsæt med striber som starter med 14 pinde pink efter ribben. Samtidig tages ud i hver side på hver 8. pind – i alt 10 gange = 80 cm.

Når arbejdet måler 42 cm, lukkes af for 4 masker i hver side.

Sæt ærmet på rundpinden med for- og bagstykke, i ærmegab – læg til side. Strik et ærme magen til.

Fortsat for- og bagstykke:

Når alle masker er sat på rundpinden, fortsættes i glat med striber. Sæt en markør på hver side af ærmegabet – der hvor for- og bagstykkets masker møder ærmernes masker.

Fortsæt med striber, samtidig med at der på hver side af markørerne tages 1 maske ind på hver 2. pind, ialt 28 gange.

Skift herefter til pink og strik rib for 3 cm, luk løst af.

Montering:

Sy ærmesømmen sammen under ærmet.

Sy hullerne under ærmerne sammen og hæft ender.

striber-pink

 

Del:
Til baby og børn

Lilla drøm

februar 22, 2016 af garnnogle Ingen kommentarer

Sød og meget feminin bluse i tre skønne farver til små piger, blusen er strikket i glatstrik og med perlestrik som bort forneden på ærmer og på blusen.

Strikket i bomuld så den er perfekt til sommertid, knapper på skuldrene gør det nemt at få blusen over hovedet. Strik den i uld så har du en perfekt varm vintertrøje.

Læs mere
Del:
Til hjemmet

Strikkede håndklæder

december 12, 2015 af garnnogle Ingen kommentarer

Hvem kan ikke altid bruge et ekstra håndklæde i køkkenet, i sommerhuset eller som gæstehåndklæde på badeværelset ? så hvorfor ikke strikke et udvalg i forskellige farver og med forskellige mønstre, så er der altid nogle nye at kunne skifte med.

Her er håndklæderne strikket med et enkelt rudemønster samt et mønster med skrå riller. Enkle mønstre men som giver en rigtig god virkning, og som giver lidt struktur i strikningen.

Størrelse: Bredde 30 x længde 40 cm

Materialer: 50 gr bomuldsgarn – lilla og 50 gr bomuldsgarn – mint

Pinde: nr. 3

Strikkefasthed: 10 cm = 25 m

Mønster1 – tern, over 8 masker
Pind 1-4: *4 ret, 4 vrang* , gentag fra * til *
Pind 5-8: *4 vrang, 4 ret*, gentag fra * til *
Gentag pind 1 til 8.

Mønster2 – forskudte rækker over 4 masker
Pind 1: *2 ret, 2 vrang*, gentag fra * til *
Pind 2: som pind 1
Pind 3: *1 ret, 2 vrang, 2 ret*, gentag fra * til *
Pind 4: *1 vrang, 2 ret, 1 vrang*, gentag fra * til *
Pind 5: *2 vrang, 2 ret*, gentag fra * til *
Pind 6: som pind 5
Pind 7: som pind 4
Pind 8: som pind 3
Gentag pind 1 til 8.

Slå 84 masker op på pinde nr. 3 og strik 10 ret riller.

Fortsæt med mønster samtidig med at de yderste 6 masker i hver side strikkes ret på hver pind, så at der dannes en bort op langs strikketøjet.

Når arbejdet måler 38 cm, strikkes 8 retriller, luk af for de midterste 8 masker og på næste pind slå 8 masker op over de aflukkede masker.

Strik 1 pind ret og luk af på næste pind.

Strik gerne flere håndklæder i forskellige farver, og med forskellige mønstre.

Haandklaeder2

Del:
Til baby og børn

Lune babybukser i retstrik

november 12, 2015 af garnnogle Ingen kommentarer

Et par lune og varme bukser til baby, med bred ribbort i taljen så bukserne sidder godt fast og varmer godt op om maven. Bukserne har god vidde i benene, så der er plads til at baby kan tumle rundt og lege uden at bukserne sidder og strammer.

Læs mere
Del:
Til kvinder

Multifarvet poncho

november 7, 2015 af garnnogle Ingen kommentarer

I overgangsperioden er det for koldt med en sommerjakke og endnu for varmt at tage vinterjakken i brug, så hvad mere passende end en lun poncho.

Her er poncho’en strikket i en tyk uld som gør den mere vindtæt, samtidig med at den er lun og varm. Når vinterjakken er kommet frem, kan poncho’en fint bruges som sjal ud over jakken. Alternativt kan den også bruges indenfor i stedet for en ulden cardigan.

Strikket i glatstrik så den er nem at strikke, med en kant af retriller forneden som afslutning, indtagning midt foran og midt bag.

Størrelse: 40/42
Materialer: 400 gr tykt uldgarn – Hanne fra Netto (50 gr = 95 m)
Pinde: rundpind nr. 7 – 80 cm samt en rundpind på 40 cm
Strikkefasthed: 13 m = 10 cm

Slå 280 masker op med uldgarnet på rundpinde nr. 7 – 80 cm længde. Strik 8 pinde retriller, og fortsæt herefter med glatstrik.

Sæt en markør udfor maske 1 og maske 140, lig med midtfor og midtbag på ponchoen. Det er her indtagningen kommer til at være.

Strik i glatstrik, samtidig med at der på hver 2. pind tages ind på følgende måde ved markørerne:

  • de 2 masker inden markøren strikkes ret sammen
  • tag næste maske løst af, strik 1 ret og tag den løse maske over

Fortsæt på denne måde til arbejdet måler 52 cm.

Strik 12 pinde glat uden indtagning, og luk løst af. Du kan også strikke flere pinde glat så at du får en bredere rullekant i halsen.

Lad kanten rulle ned.

Multifarvet poncho2

Del:
Til baby og børn

Korte bukser til drenge

august 16, 2015 af garnnogle Ingen kommentarer

Smarte sommerbukser til drenge, bukserne er 3/4 lange så de er perfekte til lune sommerdage. Her er de strikket i en sommerlig lyseblå farve med lime-grønne striber, i livet er der en bred ribkant så bukserne sidder godt samtidig med at bindebåndet sørger for at bukserne ikke falder ned når der kravles rundt.

Læs mere
Del:
Side 2 af 7«1234»...Seneste »

Nyeste artikler

Islandske strikketraditioner

Islandske strikketraditioner

23. oktober 2019
Oppefra og ned eller omvendt ?

Oppefra og ned eller omvendt ?

19. oktober 2019
Molly Egelind og Mayflower udgiver garnkollektion

Molly Egelind og Mayflower udgiver garnkollektion

6. oktober 2019

Annonce

Sociale Medier

Populære artikler

Islandske strikkedage på Nordatlantens Brygge

Islandske strikkedage på Nordatlantens Brygge

22. september 2015
Strikkehæfte – Yndlingsstrik

Strikkehæfte – Yndlingsstrik

13. februar 2016
Magien ved shetlandsk kniplingsstrik

Magien ved shetlandsk kniplingsstrik

22. februar 2016

Annonce

Annonce

Seneste indlæg

Islandske strikketraditioner

Islandske strikketraditioner

23. oktober 2019
Oppefra og ned eller omvendt ?

Oppefra og ned eller omvendt ?

19. oktober 2019
Molly Egelind og Mayflower udgiver garnkollektion

Molly Egelind og Mayflower udgiver garnkollektion

6. oktober 2019

Om Garnnoegle.dk

Velkommen til Garnnøgle – bloggen for os med kreative hænder og uendelig kærlighed til garn.

Læs mere om os på – Om Garnnoegle

© 2019 copyright Garnnoegle.dk // All rights reserved