Moderne flerfarvestrik

Moderne flerfarvestrik

Andrea Rangel præsenterer strikkemønstre i flere farver og giver tips til at anvende mønstrene i konkrete projekter.

Hvis du er vild med farver og mønstre i dine strikkeprojekter, så er Moderne flerfarvestrik lige bogen for dig. Strikkedesigneren Andrea Rangel har samlet 200 mønstre med farveskift. Mønstrene rangerer lige fra buer, bølger og spiraler til geometriske former til dødningehoveder, cykler og robotter. Hvilket vil sige, at du finder stort set alle tænkelige og utænkelige flerfarvestrik i denne bog.

Men er du ikke så bevandret i at sammensætte farver, lave flotte overgange og holde styr på flere tråde, så er der også hjælp at hente. Bogens første afsnit gennemgår måder at udvælge de bedste farvekombinationer på. Der er ligeledes også tips til, hvordan du strikker efter diagram, hvad du gør, hvis dit strikkeprojekt bliver bulet, eller hvad du skal gøre for ikke at blive viklet helt ind i garn.

Bagerst i bogen finder du opskrifter på en hat, luffer, et halsrør, en sweater og en cardigan, hvor der er benyttet forskellige flerfarvede mønstre fra bogen. Opskrifterne er eksempler på, hvordan du kan tage et hvilket som helst mønster fra bogen og anvende til lige det strikkeprojekt, du vil i gang med.

Moderne flerfarvestrik er en super anvendelig strikkebog med masser af kreative mønstre.

Bogen kan købes hos Bog & Ide – Moderne flerfarvestrik