Filato giver tilbehøret væk – helt gratis

De fleste strikkere ved, hvor vigtigt tilbehøret er. Hvad enten der er tale om maskemarkører, der hjælper med at holde styr på maskerne eller de helt rigtige knapper, som lige sætter prikken over i’et.

Det ved folkene bag en af Danmarks populære garnbutikker, Filato.dk, også. Men de ved også, at det tit er de ting, som folk glemmer at få købt, når de vælger garn til deres næste strikkeprojekt. Derfor har de nu besluttet sig for at give tilbehøret væk gratis.

”Vi er selv strikkere og vi ved, hvor meget det kan betyde for det færdige resultat at bruge det rigtige tilbehør. Men ofte får man ikke lige købt det med hjem og det er så ærgeligt, for man lægger jo virkelig meget tid og hjerte i de ting, man strikker. Ofte sidder vi f.eks. og mangler maskemarkører og dem kan du nu få 8 styk af helt gratis hver gang, du handler hos os. Det kan også være, du sidder og mangler knapper til dine endnu ikke færdige projekter. Så vælger du bare knapper, som passer, og så sender vi dem gratis med din ordre”, fortæller Stine fra Filato.dk og fortsætter:

”Med denne mulighed vil vi gerne give vores kunder noget unikt. Vi gør allerede meget ud af at give god service og rådgivning, men vil godt gøre endnu mere. Det handler ikke bare om at give noget med gratis, men om at skabe en god oplevelse for vores kunder, og det er dette tilbud et udtryk for.”

Hvad er Filato.dk ?

Bag garnforretningen Filato.dk står ægteparret Stine og Lennart fra Præstø, hvor Filato også findes som fysisk butik.
Stine er den store entusiast, når det gælder garn. Hun har strikket, siden hun var 4 år, så der er tale om en meget erfaren strikker. Hun udlever sin passion ved at designe sine egne strikkeopskrifter og rådgive kunderne, hvad enten de er på udkig efter garn eller det næste strikke projekt.

Lennart driver webshoppen og står for alt det tekniske. Det er ham, der tager telefonen, når du ringer, og har passion for garn fibre og egenskaber og andre mere tekniske aspekter af garn. I det hele taget har Stines passion for garn givet Lennart en stor forståelse for strik, garn og muligheder, og han hjælper gerne med at finde det rigtige garn og den rette mængde til din opskrift.

Sådan får du dit gratis tilbehør
Du kan både bestille garn, strikkekit, opskrifter og meget andet på Filato.dk, men lige meget hvad du bestiller, så kan du afslutte dit køb med at gå over i kategorien ”Gratis gave – vælg selv”, hvor du frit kan vælge en gratis ting mellem en lang række tilbehør. Muligheden for at tilvælge det gratis tilbehør er startet den 17. marts og vil fremover være et fast tilbud, når du bestiller garn online.

Back to top button