Tips til opbevaring af strikkepinde og hæklenåle

Tips til opbevaring af strikkepinde og hæklenåle

Efter at have strikket i mange år har jeg fået samlet mig en stor samling af strikkepinde i alle mulige tykkelser og længder, og så er problemet hvor skal jeg gøre af dem, oftest havner de i æsker i skabe, skuffer eller mange af dem sidder i halvfærdige strikkeprojekter.

Nu er det tid til at få sat styr på tingene og ryddet op.

Jeg har derfor fået den ide at samle strikkepindene og hæklenålene i nogle søde vaser – en stor til strikkepinde og en lille til hæklenåle samt strømpepinde. Du kan nemt gøre det samme, se hvad du har stående i dine skabe af sjove eller søde krukker, eller gå en tur på loppemarkedet, der kan du helt sikkert finde nogle som vil egne sig helt perfekt.

Stil vaserne på reolen eller et sted hvor du kan se på din samling af strikkepinde og hæklenåle, og så er de hele tiden lige i nærheden når du skal i gang med et nyt strikke- eller hækleprojekt.