5 gode ideer til strik til baby

Er du fornylig blevet mor, har nogen i familie fået et barn eller er du selv blevet bedstemor – så er det måske nu at du skal tænke på at få gang i strikkepindene og strikke lidt varmt til de små størrelser. Små børn er ikke selv istand til at regulere deres kropstemperatur og har derfor brug for noget lunt og varmt så at de kan holde varmen.

Så hvorfor ikke strikke nogle lune sokker, en bluse eller et varmt tæppe til en gåtur med barnevognen. Her er nogle forslag til gode ideer som du kan strikke til en baby.

1. Huer og halstørklæder – det er altid vigtigt at sørge for at holde det lille barns hoved, hals og ører godt varme. Det tager ikke lang tid at strikke en lille hue eller et halstørklæde, og der findes et hav af opskrifter på nettet.

2. Vanter og sokker – fingre og tæer er udsatte hos et lille barn, og ved at bruge lidt garnrester i flere farver kan du hurtigt strikke et par fine sokker eller små, varme vanter.

3. Bluser – det er rart altid at have rigeligt med bluser til børnene, og især om vinteren er det godt med et godt udvalg af lune bluser. Så det er bare med at komme igang med at finde opskrifter, garn og pinde.

4. Tæpper – babyer kan godt lide at ligge i trygheden af et dejligt varmt tæppe, et tæppe er også praktisk til barnevognen. Så strik et helt personligt tæppe til den nyfødte, som kan holde dem varme.

5. Legetøj – babyer elsker blødt legetøj som de kan sutte på og røre ved, så hvorfor ikke strikke et lille sødt tøjdyr eller blød bold til baby, gerne i et hav af spraglede, glade farver.

 

Bliv inspireret

Back to top button