Sød lille hue til baby, mon ikke at der på dit garnlager findes nogle uldrester i sjove farver som kan bruges til denne lille hue, mix gerne med andre farver til kvasterne. Huen er meget nem at strikke og strikkes udelukkende med glatstrik så det går hurtigt.

Størrelser: 0/6 (9/18) mdr.
Materialer: 50 (100) gr uldgarn
Pinde: strømpepinde nr. 4
Strikkefasthed: 22 m x 30 p = 10 x 10 cm på pinde 4 (hvis strikkefastheden ikke passer så prøv med tykkere eller tyndere pinde)

Slå 74 (86) m op på strømpepinde nr. 4, og strik rundt med glatstrik.

Når arbejdet måler 14 (16) cm, tages ind for følgende:

1. p: 2 m ret, *2 ret sammen, 2 m ret*, gentag fra * til * resten af omgangen
2.-6. p: strik ret uden indtagning
7. p: 2 m ret, *2 ret sammen, 1 m ret*, gentag fra * til * resten af omgangen
8.-12. p: strik ret uden indtagning
13. p:  2 m ret, *2 ret sammen*, gentag fra * til * resten af omgangen
14.-18. p: strik ret uden indtagning
19. p: 0 (1) m ret, *2 ret sammen*, gentag fra * til * resten af omgangen

Bryd garnet, og træk enden af garnet gennem de sidste maske.

Sy enden af garnet ind i maskerne på indersiden af huen.

Montering:
Lav 2 kvaster på 5 cm’s længde og sy fast på spidsen af huen.
Lad kanten på huen rulle lidt op.

Tip: i stedet for at lade huen rulle op, kan du strikke en lille bort forneden med rib i 2 ret, 2 vrang for 1,5 cm. Herefter strikkes som opskriften ovenfor.

Del: