Lune babybukser i retstrik

Et par lune og varme bukser til baby, med bred ribbort i taljen så bukserne sidder godt fast og varmer godt op om maven. Bukserne har god vidde i benene, så der er plads til at baby kan tumle rundt og lege uden at bukserne sidder og strammer.

Du kan vælge at lave et bindebånd som kan trækkes igennem ribben, giver en sød aflukning på ribkanten.

Størrelse: 6 – 9 mdr.
Materialer: 100 gr uldgarn i lavendel
Pinde: nr. 3 og 3,5
Strikkefasthed: 10 cm = 21 masker

Højre ben:
Slå 48 masker op på pinde nr. 3, og strik rib – 2 ret, 2 vrang for 4 cm. Skift til pinde 3,5 og fortsæt med retriller samtidig med at der tages ud til 58 m på 1. pind.

Fortsæt med ret, frem og tilbage samtidig med at der tages 1 m ud i hver side for hver 3 cm, indtil benet måler 16 fra ribkanten.

Luk af til skridtet for 2 m i starten af pinden, tag ind på samme måde på de næste 2 pinde. Herefter lukkes på hver 2. pind for 1 maske, ialt 3 gange.

Læg buksebenet til side, og strik 1 magen til bare modsat.

Kroppen:
Saml begge bukseben på samme pind og strik ret til arbejdet måler 33 cm.

Skift nu til pinde nr. 3 og strik rib – 2 ret, 2 vrang for 7 cm. Luk løst af på næste pind.
Sy indersømmen sammen på hvert ben, og sy skridtsømmen sammen. Til sidst syes stykkerne sammen midt bag.

Bliv inspireret

Back to top button