Hjemmesko uden søm

Hjemmesko uden søm

Strik et par hyggelige og lune hjemmesko, de tager ikke lang tid at strikke og skal ikke syes sammen.

Find dine garnrester frem og design dine helt egne hjemmesko, brug bomuld til sommer og tyk uld til vinterbrug.

Passer til str. 39/40.

Materialer: garnrester – tyk uld

Pinde: strømpepinde nr. 4

Strikkefasthed: 18 m = 10 cm

Slå 12 m op på pinde 4, og strik retstrik frem og tilbage over 3 strømpepinde.
Tag 1 m ind i hver side på 4, 8, 12 og 16 p til der er 4 m tilbage på pinden, når der er strikket 20 p lukkes af. Undlad at bryde garnet.

Saml nu 36 m op langs de tre sider, og strik retstrik indtil arbejdet måler 15 cm.

Sæt et mærke der markerer starten på spidsen af skoen.

Strik herefter rundt på 3 strømpepinde for 6 cm, herefter strikkes maskerne 2 og 2 sammen indtil der er 8 m tilbage. Bryd garnet og træk det igennem de resterende masker.

Strik en sko magen til.

For at pifte futterne lidt op, kan du hækle en bort af musetakker rundt i kanten, med en anden farve som giver lidt kontrast.