Poncho med høj hals

Alle kan bruge en lækker og lun poncho til kølige dage. Her får du opskriften på en poncho med høj hals, du kan strikke ponchoen i den længde du ønsker.

Størrelse: One Size

Materialer: 500 gr uld

Pinde: rundpind nr. 4,5

Strikkefasthed: 18 m x 22 p = 10 cm x 10 cm

Slå 336 m med det valgte uldgarn op på rundpind nr. 4,5 og strik retriller rundt med *1. pind ret og 1. prind vrang* – gentag fra * til * indtil arbejdet måler 5 cm.

Herefter fortsættes i glatstrikning, strik 84 m og sæt et mærke, strik igen 84 m og sæt et mærke, fortsæt hele vejen rundt på pinden indtil der er 4 mærker med 84 m imellem hver.

Tag herefter ind på 1,5 cm, på hver side af hver enkelt af de 4 markeringer ialt 27 gange = 216 m, dvs. der tages ialt 8 m (2m x 4) ind for hver indtagning.

Herefter måler arbejdet ialt 46 cm.

Nu strikkes rib’en til den høje hals for 2 ret, 2 vrang, strik rib indtil hals-stykket måler 24 cm. Luk alle masker løst af.

Fold halvdelen af hals-stykket ud på forsiden.

Hæft ender og ponchoen er klar.

Poncho

Bliv inspireret

Back to top button