Mens vi strikker
Forfatter: Ditte Hansen, Trine Gadeberg, Christiane Gjellerup Koch
Udgivet: 1. november 2021
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Format: hardcover
ISBN: 9788727000688
Antal sider: 232
Originalsprog: Dansk
Anmeldelse: Glad, livsbekræftende og inspirerende strikkebog men opskrifter med knald på farverne.
Bedømmelse:
4,0 rating
Kan købes her:
Beskrivelse:

3 sjove skuespillere + 20 strikkeopskrifter + 7 drinks = livs- og strikkeglæde
Ditte Hansen har strikket sig ud af digital afhængighed, Trine Gadeberg strikkede sig igennem sorgen over sin mors død, og Christiane Gjellerup Koch brugte strikketøjet til at finde ro i sin storfamilie.
De tre skuespillere står sammen bag livsstilsbogen Mens vi strikker, som er baseret på den populære podcast af samme navn. Hver uge mødtes Ditte, Christiane og Trine i strikkeskuret for at strikke og nørde teknikker, garn, farver og mønstre, mens de med humor, selvironi og alvor talte om alt fra klimaangst til venskaber, vinterbadning, sex og slåensnaps. Det gode ved at strikke er nemlig, at man kan tale imens.

“Mens vi strikker er vores strikkefællesskab. For os er strik også en måde at være sammen på. Det er ikke gruppeterapi, det er strikketerapi.” Mens vi strikker er en bolsjebutik af livs- og strikkeglæde, labre opskrifter (heraf 10 nye strikkeopskrifter, som ikke er bragt før) og sjove og alvorlige anekdoter – for første gang samlet på ét sted. Der er strikketips, introduktioner til spændende teknikker, drinksopskrifter, strikkehistoriske indslag, sandheder om livet og familiehemmeligheder fra fortiden.
“For indimellem må man jo trevle op og gå tilbage…også i overført betydning.”

Bogen indeholder 20 strikkeopskrifter – fx en nem begyndersweater, en farvestrålende bikini og en street-smart hoodie – som hver især udspringer af personlige fortællinger fra de tre farverige strikkeres liv og flankeres af en drink, for som alle ved: Strik rimer på drik…

Mens vi strikker, kan købes hos Bog&ide

Om forfatterne

Ditte Hansen (f. 1970) er skuespiller og manuskriptforfatter, især kendt for tv-serien og filmen Ditte & Louise, som hun sammen med Louise Mieritz også er forfatter på. Ditte har optrådt på revyscenen i mange år blandt andet som en del af Cirkusrevyen.

Trine Gadeberg (f. 1969) er sanger og skuespiller og har medvirket i mange musicals og koncerter. Hun har spillet revy siden 1996 og har i den forbindelse blandt andet skabt den satiriske figur Pelle, en
femårig dreng, der forsøger at komme den dårlige tone imellem os til livs.

Christiane Gjellerup Koch (f. 1966) er skuespiller og har spillet teater, musicals, og revy i hele landet og har haft talrige roller på Det Kongelige Teater og Aalborg Teater. Hun blev prisnomineret til en Bodil og en Robert for rollen som Daniels mor i filmen Ser du månen, Daniel om fotografen Daniel Ryes dage i fangenskab.

Fotocredit: Jacqueline Fluri

Indeholder affilialelinks

Back to top button