Vildmarkssweatre
Forfatter: Linka Neumann
Udgivet: 21-08-2020
Forlag: Turbine
Oversætter: Rachel Søgaard
Format: hardcover
ISBN: 9788740663587
Antal sider: 141
Originalsprog: Dansk
Anmeldelse: Et must på en strikkers bogreol
Bedømmelse:
5,0 rating
Kan købes her:
Beskrivelse:

Alletiders bog for strikkere som godt kan lide de tykke og rustikke uldtrøjer, for det er lige præcis det som man får med denne bog. Her er der opskrifter på bluser som kan holde til vind og kulde, og ikke mindst et omskifteligt dansk efterårsvejr som ofte byder på både regn og blæst.Sweatrene ligger i den absolut tykke kategori, så det er tykt garn og store pinde – heldigvis findes flere af opskrifterne også i en lidt tyndere version. De strikkede sweatre er beregnet til brug udendørs – det er ikke hverdags sweatre til daglig brug indenfor, de er rummelige og gerne med høj hals. Og ikke mindst fyldt med imponerende mønstre i flotte farver som bare fremstår med et afslappet og naturligt udtryk. Et udtryk som passer til den barske natur som forfatteren bor i – nemlig i den norske vildmark med masser sne og natur. Noget som bare skriger på tykke og varmt tøj, perfekt for en strikkeglad forfatter.

Hver af opskrifterne har en historie om hvad der har været grundlaget eller inspiration til trøjen, og som lige netop er grundtrækkene for det pågældende design. Her er mønstre i den grafiske genre med inspiration fra den amerikanske urbefolkning over eventyr, til den norske natur.

Opskrifterne er skrevet i 5 størrelse så der både er dame- og herrestørrelse i samme opskrift, derudover er de skrevet nemt og enkelt med masser af lækre billeder og mønsterdiagrammer. Lige til at kaste sig ud i. Bogen og opskrifterne kræver dog noget kendskab til strikning og især mønsterstrik, da der her strikkes med flere farver på en gang i større mønsterborter.

Med bogens opskrifter er der rigeligt inspiration til masser af strikketimer, og trøjernes udtryk kan ændres når der leges med farvekombinationerne og nuancerne. Men absolut et must på en strikkers bogreol.

Du kan købe bogen på Saxo.dk – Vildmarkssweatre, og på Bog & Ide – Vildmarkssweatre

Back to top button