Så kan Barbie blive smart klædt på med et lækkert og lunt sæt. Sættet består af en kort, smart nederdel, en varm bluse samt et fikst lille halstørklæde som matcher nederdelen.

Materiale: en rest lysegrå samt rest mørkerødt uldgarn

Alle delene strikkes på pinde nr. 3

Strikkefasthed: 28 m = 10 cm

Nederdel:

Slå 48 m op på pinde nr. 3 og strik 4 pinde ret frem og tilbage, herefter strikkes glat.

Når arbejdet måler 6 cm, tages ind på hver 3 maske fordelt over pinden, på næste pind strikkes vrang.

På næste retpind tages igen ind på hver 3 maske fordelt over pindens masker.

Fortsæt med rib – 1ret, 1 vrang på de næste 4 pinde.

Luk af..

Bluse:

For og bage strikkes i et stykke.

Slå 24 masker op på pinde nr. 3, og strik 4 pinde rib – 1 ret, 1 vrang.

Herefter fortsættes med glatstrikning indtil arbejdet måler 8 cm.

Nu skal der laves halsudskæring.

På næste retpind strikkes 8 masker, luk af for de næste 8 masker og strik de sidste 8 masker ret.

På næste pind, dvs. vrangsiden – slåes 8 nye masker op over de masker som blev lukket af.

Fortsæt i glatstrik til arb. måler 15 cm.

Strik 4 pinde ret, 1 ret, 1 vrang og luk af.

Ærmer:

Slå 16 masker op på pinde nr. 3 og strik 4 pinde rib – 1 ret, 1 vrang, herefter forsættes med glatstrik indtil arbejdet m¨åler 7 cm, luk af.

strik et ærme magen til.

Halstørklæde:

Slå 6 masker op med samme garn som nederdelen.

Strik ret frem og tilbage til arbejdet måler 15 cm, luk af.

Montering:

Nederdelen syes sammen midtbag.

Ærmerne syes fast på for-bagstykke, inden sidesømmene syes sammen.

 

Del: