Molly Egelind og Mayflower udgiver garnkollektion

Skuespillerinde Molly Egelind har i samarbejde med Danmarks førende garnhus Mayflower udviklet sin egen garn- og strikkekollektion. En kollektion som bærer præg af en enkel og kunstnerisk tilgang til strikkedesign.
Udover at være kendt som skuespiller og deltager i Vild med dans, så har Molly også en kreativ sans og den kommer til udtryk når hun sammen med Mayflower har designet sin nye kollektion. En kollektion som ikke kun er for de rutinerede strikkere men istedet er designs som alle kan strikke, uanset alder, køn og strikke-erfaring.

I forbindelse med lanceringen præsenterer Mayflower sit helt eget garn som naturligvis har fået navnet ”Molly”. ”Molly”-garnet kan købes hos Mayflowers forhandlere fra den 7. oktober, hvor der også kan fåes et magasin med de trykte strikkeopskrifter fra Mollys designs.

Samarbejdet mellem Molly Egelind og Mayflower skal ikke ses som en engangsting. De er allerede igang i det kreative hjørne, hvor nye strikkedesigns allerede ved at blive udviklet i nogle af Mayflowers andre garnkvaliteter.

Selvforkælelse og afslapning

Efteråret kalder på strik og afslapning. For Molly Egelind er strik ikke bare et tidsfordriv, men et rum til fordybelse, selvforkælelse og afstresning.

Strik skal være sjovt! Det forsøger Mayflower og Molly at slå fast med dette nye samarbejde. Molly’s strikkeopskrifter kan downloades gratis på mayflower.dk/molly.

Bliv inspireret

Back to top button