Bomuld

Bomuld

En af de mest benyttede og kendte garnkvaliteter, nok bedst kendt som materialet i t-shirts og andre bluser. Men også rigtig mange strikkere og hæklere er glade for bomuldens mange kvaliteter.

Bomuld’en stammer fra bomuldsplanten, en plante som er nemt genkendelig med sine fine, hvide totter af bomuld, der bare venter på at blive plukket. Planten gror i troperne og subtropernes fugtige varme, og især de amerikanske sydstater er kendte for deres produktion af bomuld. Idag dyrkes bomuld ikke kun i USA, men også i lande som Brasilien, Ægypten, Tyrkiet og Indien. Der findes også bomuldssorter som dyrkes så langt væk som i Asien.

Udover at være et utrolig stærkt materiale, så har bomuld’en også den rigtig gode egenskab at den har en kølende virkning, samtidig med at det er behageligt at have på. En egenskab som mange nok også sætter stor pris på er, at det samtidig er et materiale som ikke så nemt krøller og er meget nemt at arbejde med.bomuldsmark

Når det gælder hækling og strikning, er garnet meget anvendeligt og bruges meget til blandt  andet sommertrøjer, cardigans, børntøj samt ting til hjemmet. Dog skal du være opmærksom på at bomuld ikke har samme elastiske effekt som for eksempel uldgarn har, og derfor kan strik i bomuld virke meget tungt samt måske ikke altid lige får den form er forventet. Trøjer af bomuld kan derfor nemt komme til at falde tungt omkring kroppen, hvorved mange bomuldsgarn ofte kombineres med acryl for at få et mere smidigt garn.

Vasket tøj i strikket bomuld bør altid lægges til tørre fladt på et håndklæde indtil det er tørt, for at bevare formen. Hvis du begynder at hænge det op, vil det trække sig og du ender med at tøjet kommer helt ud af form. Når du har prøvet det bare en gang, så lærer du hurtigt at lægge det til tørre fladt.

Bomuld findes i flere forskellige varianter, der er naturligvis den normale bomuld som er blød at røre ved. Derudover er der merceriseret bomuld, som har en mere skinnende og glat overflade. Denne bruges gerne til mindre og hæklede projekter hvor det er særligt velegnet.

Den normale bomuld findes i mange forskellige tykkelser, lige fra den helt tynde og fine som bruges til helt tyndt og spindelsvævsfint hæklerier som duge eller servietter. Den lidt tykkere og mere almindelige bomuld bruges til beklædning til både store og små i familien, og den helt tykke bomuld kan med fordel bruges til ting til hjemmet. Det kan for eksempel være strikkede håndklæder eller hæklede opbevaringskurve.

Pigetroeje-brede striber3