Hvad er Mohair ?

Mohair er et af de fine, bløde og ikke mindst utroligt lette garner som vi kender, og et garn som minder meget om angora og derfor ofte kan forveksles. Hvor mohairgarnet kommer fra Angora-geden, så kommer angora-garnet fra pelsen af en kanin som også har navnet Angora – hvilket ofte kan være medvirkende årsag til at skabe forvirringen.

Angora-geden kommer oprindeligt fra Tyrkiet, nærmere bestemt Anatolien, og navnet stammer fra det arabiske ord som betyder “at vælge”.

Mohair er et populært garn – ikke mindst lige for tiden, netop på grund af sine mange kendetegn:

  • det er et slidstærkt og meget holdbart garn, det holder bare til at blive brugt meget og i mange år. Dette gør det også utrolig velegnet at bruge i kombination med andre typer af garn for at styrke holdbarheden
  • det er varmt og isolerende, derfor særlig velegnet til beklædning til vinterbrug
  • det er florlet og det færdige projekt vejer nærmest ikke noget
  • det er blødt, og kan derfor bruges af personer som synes at uld kradser

Hvad kan mohair bruges til ?

Hvis du allerede er godt i gang med at udtænke ideer til hvad mohair kan bruges til af nye og spændende håndarbejdsprojekter, så kan det anbefales at bruge garnet til bløde tæpper, luftige bluser, huer og ikke mindst til sjaler. Du kan også vælge at strikke mohair sammen med andre garntyper som for eksempel en uldtråd, hvilket især er velegnet til bluser da det giver en lækker blød effekt.

Mohairtråden bruges også i forbindelse med fremstilling af parykker, da strukturen i mohair minder om vores hår og ikke mindst indeholder keratin som blandt andet findes naturligt i hår, negle og horn. Til brug indenfor hjemmets 4 vægge, så benyttes mohair for eksempel også i tapeter.

Takket være mohairens gode varmende egenskaber, er det ideelt at bruge til at strikke sjaler, huer og ikke mindst lette og luftige bluser. Grundet dets lethed og blødhed, er der rigtig mange som foretrækker mohair fordi det ofte føles som om uld kradser eller kan føles lidt tungt at have på. Netop den varmende egenskab og styrke, så har amerikanerne brugt mohair i deres uniformer i krigstid.

Strik i mohair

Bliv inspireret

Back to top button