Rullehue til baby
En meget nem og hurtigt strikket hue til baby, huen strikkes på strømpepinde så det er bare rundt og rundt hele vejen fra kant til spids.
Størrelse: 1/3 (3/6) 6/9 mdr.
Materialer: 50 (50) 50 gr garn i den ønskede farve
Pinde: strømpepinde nr. 4
Strikkefasthed: 10 cm x 10 cm = 23 m x 32 p.
Svarer til hovedstørrelse: 34 (38) 42 cm
På rundpind nr. 3,5 slåes 84 (90) 96 m op, strik herefter rundt i glatstrik. Fortsæt til arbejdet måler 12 (13) 13 cm, nu placeres 5 markører rundt om på huen med 14 (15) 16 maskers mellemrum.
Nu tages ind på hver 2 p for 1 m på hver side af markeringerne, dette gøres ialt 7 (7) 8 gange. Der er nu 14 (20) 26 m tilbage på pinden.
På næste pind strikkes de resterende masker sammen 2 og 2, bryd garnet og træk garnet igennem de sidste masker.
Den nederste kant på huen vil rulle op af sig selv og danne en lille kant.