Strikkede håndklæder

Hvem kan ikke altid bruge et ekstra håndklæde i køkkenet, i sommerhuset eller som gæstehåndklæde på badeværelset ? så hvorfor ikke strikke et udvalg i forskellige farver og med forskellige mønstre, så er der altid nogle nye at kunne skifte med.

Her er håndklæderne strikket med et enkelt rudemønster samt et mønster med skrå riller. Enkle mønstre men som giver en rigtig god virkning, og som giver lidt struktur i strikningen.

Størrelse: Bredde 30 x længde 40 cm
Materialer: 50 gr bomuldsgarn – lilla og 50 gr bomuldsgarn – mint
Pinde: nr. 3
Strikkefasthed: 10 cm = 25 m

Mønster1 – tern, over 8 masker:
Pind 1-4: *4 ret, 4 vrang* , gentag fra * til *
Pind 5-8: *4 vrang, 4 ret*, gentag fra * til *
Gentag pind 1 til 8.

Mønster2 – forskudte rækker over 4 masker:
Pind 1: *2 ret, 2 vrang*, gentag fra * til *
Pind 2: som pind 1
Pind 3: *1 ret, 2 vrang, 2 ret*, gentag fra * til *
Pind 4: *1 vrang, 2 ret, 1 vrang*, gentag fra * til *
Pind 5: *2 vrang, 2 ret*, gentag fra * til *
Pind 6: som pind 5
Pind 7: som pind 4
Pind 8: som pind 3
Gentag pind 1 til 8.

Slå 84 masker op på pinde nr. 3 og strik 10 ret riller.

Fortsæt med mønster samtidig med at de yderste 6 masker i hver side strikkes ret på hver pind, så at der dannes en bort op langs strikketøjet.

Når arbejdet måler 38 cm, strikkes 8 retriller, luk af for de midterste 8 masker og på næste pind slå 8 masker op over de aflukkede masker.

Strik 1 pind ret og luk af på næste pind.

Strik gerne flere håndklæder – der er masser af muligheder for at lege med farver og forskellige strukturmønstre.

Bliv inspireret

Back to top button