Alle kan bruge et par varme uldsokker til de kølige efterårs- og vinterdage. De er perfekte indenfor eller til en gåtur mens det stadig er koldt udenfor.

Disse ribsokker er strikket i tykt uldgarn, så de er velegnede til at have indeni i et par vinterstøvler.

Str.: 38-40
Materialer: 2 nøgler uldgarn (100 gr)
Strikkefasthed: 18 m = 10 cm på strømpep. 3.0, eller den størrelse som passer til strikkefastheden

Slå 48 m op på strømpep. 3,  og strik enkeltrib (1 ret, 1 vrang) rundt på de 4 pinde for 1 cm.

Herefter fortsættes med rib (2 ret, 2 vrang) indtil arbejdet måler 16 cm eller den ønskede længde.

Til hælen strikkes retmasker over de bagerste 24 masker. Strik til hælens bagstykke måler 6 cm.

Hæl:
Nu strikkes hælen som følgende, der startes fra retsiden.

1.p: Strik ret til der mangler 7 m., tag 1 m løst af, strik 1 ret og tag den løse m over, vend.
2.p: Strik vrang til der mangler 7 m., tag 1 m løst af, strik 1 vr og tag den løse m over, vend.
3.p: Strik til der mangler 6 m, tag 1 m løst af, strik 1 ret og tag den løse m over, vend.
4.p: Strik vrang til der mangler 6 m., tag 1 m løst af, strik 1 vr og tag den løse m over, vend.
5.p: Strik ret til der mangler 5 m., tag 1 m løst af, strik 1 ret og tag den løse m over, vend.
6.p: Strik vrang til der mangler 5 m., tag 1 m løst af, strik 1 vr og tag den løse m over, vend.
7.p: Strik ret til der mangler 4 m., tag 1 m løst af, strik 1 ret og tag den løse m over, vend.
8.p: Strik vrang til der mangler 4 m., tag 1 m løst af, strik 1 vr og tag den løse m over, vend.
9.p: Strik ret til der mangler 3 m., tag 1 m løst af, strik 1 ret og tag den løse m over, vend.
10.p: Strik vrang til der mangler 3 m., tag 1 m løst af, strik 1 vr og tag den løse m over, vend.
11.p: Strik ret til der mangler 2 m., tag 1 m løst af, strik 1 ret og tag den løse m over, vend.
12.p: Strik vrang til der mangler 2 m., tag 1 m løst af, strik 1 vr og tag den løse m over, vend.
Der er nu 12 masker tilbage på hælstykket.

Nu samles 13 masker op på hver side af hælen, og der fortsættes med dobbeltrib (2 ret, 2 vrang).

På hver 2. pind tages ind for at forme hælen, dette gøres ved at strikke de 2 sidste masker sammen på pinden med hælstykket før oversiden af sokken, samt de første masker sammen på  pinde med den anden halvdel af hælstykket.

Der fortsættes med indtagningerne til der er 12 masker tilbage på de 2 bagerste pinde.

Fortsæt i rib, indtil arbejdet måler 20 cm, eller den længde hvor der mangler 4 cm af fodens længde.

Tå:
Sæt et mærke på hver side af foden, så der er 24 m på oversiden og 24 m på undersiden.

Strik til der mangler 3 masker før markeringen, strik 2 ret sammen, 2 ret og herefter strikkes 2 ret drejet sammen.
Der tages ind på hver anden pind, før og efter mærkerne – indtil der er 12 masker tilbage.

Klip garnet i en pæn længde fra maskerne, og strik nu de resterende masker sammen 2 og 2 samtidig med at garnet trækkes helt igennem maskerne. Træk godt sammen og hæft enden.

Strik en sok magen til og du har et par lækre hjemmestrikkede sokker.

Del: